Memphis stentøj - håndværk møder bæredygtig innovation

Memphis Tableware - craftsmanship meets sustainable innovation

Udvikling af en samling

Designet og processen for Memphis Stoneware-kollektionen har en 10-årig lang historie. Startende med at blive solgt som en begrænset håndlavet udgave, har den udviklet sig over tid til at blive en storstilet produktion uden at gå på kompromis med hverken funktion eller æstetik. Det er stadig forankret i Dittes og Jelenas design, og Stillebens filosofi om langtidsholdbar æstetik.

Stilleben grundlæggere og designere i deres keramikfabrik på Bornholm

Fabrikken

I dag produceres Memphis Stoneware Collection på en keramikfabrik beliggende nær Portugals vestkyst, syd for Porto, i tæt samarbejde med vores partnere. Portugal har en lang historie med produktion af stentøj, og de råmaterialer, der bruges i produktionen, er hentet lokalt fra naturressourcer.

Stillebens Memphis kollektion er produceret af vores partnere i deres portugisiske stentøjsfabrik


Tradition møder innovation og bæredygtig praksis

Fabrikken kombinerer århundreders knowhow inden for europæisk stentøjsproduktion med de nyeste teknologier. Den har udviklet en unik single-fire teknologi, der brænder både stentøjet og glasuren samtidigt. Denne energibesparende proces resulterer både i et utroligt stærkt og holdbart stentøj med en unik glasur og sænker keramikproduktionens CO2-aftryk betydeligt.

Memphis stentøjsskål - støvet blå, detalje

Memphis stentøjs stringente, geometriske udtryk blødgøres med levende, livlige farver og blank, gennemsigtig glasur. Den specielle glasur er udviklet af vores partnere for at skabe en yderst holdbar og ridsefast overflade af stentøjet.

Stilleben Memphis stentøjskollektion - keramikfabrik

Filosofien bag Memphis stentøj

Hos Stilleben værdsætter vi hverdagen - og at dele måltider i godt selskab med familie og venner. Dette udmønter sig i vores service, som er en naturlig forlængelse af Stillebens univers centreret omkring vores opholds- og spiserum.

Memphis stentøjskollektion er en serie af værdigenstande lavet til hverdagen. Det er enkle former lavet af ærlige materialer i velafbalancerede, inspirerende farver og glasurer. Hvert produkt er en del af en sammenhængende og tydelig helhed.

Stillebens univers af farverigt og holdbart service i stentøj , glas og hørtekstiler gør det nemt at dække et inspirerende bord - hver dag.

Stilleben Service i borddækning